Dette spørgsmål blev en morgen stillet til den fælles morgenkaffe, hvilket satte nogle refleksioner i gang.
Noget af det første jeg kom til at tænke på, var at jeg som studerende her på Hospice Vendsyssel lærer om værdien af omsorgen. I den forbindelse vil jeg gerne starte med at fortælle en historie, der tydeliggør den betydning omsorg har for mennesker.
Jeg vil gerne starte med en god historie fra plejen. Den handler om den dag Bent (anonymiseret) ankom til Hospice Vendsyssel. Bent havde forinden været i et længerevarende forløb på sygehuset for at behandle sin cancer diagnose. Bent havde et halvt år forinden fået den hårde besked og siden var det gået stille og roligt ned af bakke. Der var i dagligdagen flere og flere ting Bent ikke længere var i stand til at gøre, og Bent sad nu i kørestol.
Dagen hvor Bent ankom til Hospice, var der højt solskinsvejr og der var rigtigt forår i luften. Bent blev spurgt om han havde lyst til en kop kaffe. Bent tøvede og svarerede, at han ikke længere drak kaffe, da han var vant til, at når han drak kaffe, så røg han en cigaret eller to, og dette havde været for besværligt under indlæggelse på hospitalet. Som studerende tilbyder jeg Bent, om ikke han kunne have lyst til at sidde ude på terrassen og drikke sin kaffe. Bent får sin jakke på, et tæppe over benene og så er han klar. Jeg satte mig ved siden af ham og vi snakkede om, hvordan den sidste tid var gået med at være indlagt på sygehuset. Efter kort tids samtale blev Bent berørt og han fortalte at det var længe siden, at der var nogen der havde hørt til, hvordan han havde det, og han var glad for, at det nu var muligt at ryge og drikke kaffe, som han plejede at gøre.
Dette leder mig videre til, at jeg som sygeplejerskestuderende får mulighed for at hjælpe mennesker, der befinder sig i en svær situation. Samtidig kan omsorgen også ligge i at gøre de små ting, som kan have en stor betydning for den enkelte patient. Noget af det der kendetegner et praktikforløb på Hospice Vendsyssel, er at der er rum og tid. Det smitter af på kvaliteten af praktikforløbet, hvor der ofte er tid til de små refleksioner, når man står i den svære situation og samtale.
Som studerende på Hospice Vendsyssel får jeg blandt andet lov til at stå lige der, hvor det gør allermest ondt, når vi mennesker mister en vi elsker. Det har gjort stort indtryk på mig, hvor vigtig omsorgen er i den sidste tid. Det har en betydning, at jeg som studerende har mulighed for at tage den tid omsorg tager. Det er sjældent, at jeg som studerende blot har et enkelt gøremål hos patienten, for samtalen kan let komme til at handle om noget patienten, eller den pårørende har brug for at fortælle.
De rammer der er på Hospice Vendsyssel, har været medvirkende til, at jeg som sygeplejerskestuderende er blevet klædt på til at have det mod det kræver, at være lige dér hvor det gør ondt. En del af det at være studerende på Hospice, er at jeg kommer professionelt tæt på mennesker. Her ses det tydeligt hvor stor en betydning omsorg har for både patienten og dens pårørende. Som studerende får man lov til at være med i hele forløbet, fra at patienten ankommer til Hospice til afslutning af et forløb. Her kommer omsorgen til udtryk ved, at det altid tilstræbes at møde patienterne som det hele menneske de er. Hvor patienten ikke bliver reduceret til den diagnose, de måtte have. Den måde at møde mennesker på har haft en stor betydning for mig som studerende. Noget jeg gerne tager med mig videre. Noget af det jeg også tager med mig, er at det vigtigt som aldrig før at slå et slag for omsorgen. Jeg kan nu se den betydning den har for de patienter der modtager den, men at det også har en stor betydning at man studerende og kommende sygeplejerske har lært om værdien af omsorgen.
Hermed nogle af de refleksioner jeg har gjort mig om at være 6. semesterstuderende på Hospice Vendsyssel.
9900 Frederikshavn