Når palliationen rækker ud over væggene på Hospice

Det er med stolthed og glæde, jeg ser tilbage på Hospice Vendsyssel gennem de 15 år, det har eksisteret.

Der er igennem disse 15 år sket stor udvikling i samfundet, på hospitalerne, i behandlingen af sygdomme og der er kommet større fokus på palliation. Bedre behandling giver også større udfordringer til palliationen. Patienterne behandles med flere medikamenter og i mange tilfælde også eksperimenterende behandling. Det giver flere bivirkninger, patienterne lever længere og efterspørgslen på de palliative tilbud er stigende – ikke kun på hospice, men også på hospitalerne og i hjemmene.

Som institution kan det ikke undgås, at denne udvikling igennem tiden også præger os. Udbuddet af kurser, temadage, seminarer og uddannelse indenfor palliation er blevet større og bredere. Der er kommet en stor bevidsthed om den forskel det gør at arbejde netop inden for det specialiserede palliative felt.

Der dannes nationale netværksgrupper, som arbejder med bestemte temaer indenfor palliationen.

Det er vigtigt at diskutere og lytte til hinandens faglighed, at lære nyt og give erfaringer videre. Derfor prioriteres det fra ledelsen på Hospice Vendsyssel højt, at personalet bliver givet muligheder for at deltage i de tilbud, som der er på både lokalt, regionalt og nationalt plan. Viden gives videre og viden bringes hjem og bidrager til at Hospice Vendsyssel fortsat er et dynamisk hus i udvikling og med høj faglighed.

Igennem årene som er gået, har mange sygeplejersker specialiseret sig i en bestemt retning – her nævner jeg en del af dem:

• Vi har sygeplejersker, som arbejder i den nationale gruppe om ”Børn og sorg”. Vores lokale gruppe har også arrangeret et 2-dages seminar for hele landet, som blev afholdt på Hospice Vendsyssel.
• Vi har 3 sygeplejersker, som er uddannede sorgvejledere. Disse sygeplejersker står i spidsen for det arbejde, som vi har med pårørende og efterladte ved bl.a. at invitere alle, som har mistet en nærtstående på Hospice Vendsyssel til café for efterladte og til en pårørendeaften, hvor der er fokus på det at være i sorg.
• Vi har 2 sygeplejersker som er uddannet i at varetage omsorgen for børn, som har mistet og skal miste. Disse 2 sygeplejersker er i gang med at udvikle et projekt, hvor skolelærere skal inviteres ind på hospice, hvor de igennem dialog og undervisning får mulighed for at blive bedre rustet i forhold til at møde børn i sorg.
• Desuden har vi flere sygeplejersker som tager ud og underviser lokalt og på den måde videregiver af deres store viden til andre faggrupper, som også arbejder med palliation.

Jeg selv er så privilegeret, at få lov til at sidde i flere arbejdsgrupper, som arbejder med udvikling både på nationalt og mere lokalt plan:

• Nationalt råd. Her arbejder vi med at få sygeplejerskernes indsats på det specialiserede palliative felt fagområdegodkendt. Jeg er med i dette arbejde sammen med 6 andre sygeplejersker fra forskellige hospice/palliative teams/palliative sengeafdelinger rundt om i landet. Vi arbejder på en national standardisering og vejleder om målrettede uddannelsesmuligheder for at den enkelte sygeplejerske kan blive fagområdegodkendt. Desuden arbejder vi med videreuddannelse indenfor palliation i Danmark
• På VIA (videreuddannelsesinstitution i Midtjylland) sidder jeg i en gruppe, som arbejder med videreuddannelse indenfor palliation på specialiseret niveau. Det er lykkedes gruppen i samarbejde med VIA at få oprettet 2 diplommoduler indenfor specialiseret palliation. Og der bliver nu arbejdet på, at få et tredje op at stå.
• Ikke blot er det vigtigt, at vi som institution udvikler os fagligt internt, det er også en stor del af vores forpligtelse dels at udbrede viden om hospice og palliation, men også at undervise både fagpersonale og den almene borger i det, som sker i den sidste tid.
  Jeg sidder med i en national gruppe sammen med 4 andre sygeplejersker fra andre hospices, hvor vi er ved at lave et kursusprogram i forhold til hvordan man som medmenneske kan hjælpe familie/nærtstående i den sidste tid. Altså et kursus, som er tiltænkt den almene borger

Gevinsten ved at både personale og ledelse er deltagende i læring, uddannelse og udvikling er ikke blot at Hospice Vendsyssel som institution bliver en arbejdsplads i udvikling, men meget mere vigtigt: Den enkelte medarbejders tilgang til plejen og den palliative behandling er blevet langt mere struktureret, velovervejet og fagligt velfunderet end tidligere. Og denne viden kan der øses af – også udenfor hospices vægge.

At arbejde med faglig udvikling på mange måder, er spændende. Men udvikling er ikke kun at stræbe efter nye, store idéer og projekter. Udvikling er også at gribe den idé, som et personalemedlem spontant kommer med i vagtstuen – den idé, som kan gøre dagen i dag ekstra god for patienten.

Det er også at standse op og dvæle ved det gode og ved de udviklede initiativer, som allerede eksisterer på Hospice Vendsyssel. At se og huske hvad de enkelte personalemedlemmer rummer og hvad vi sammen er gode til – og bane vej for at vi alle kan lykkes med det.

Jeg ser det som et stort privilegium dagligt at kunne samarbejde med så fagligt dygtige og engagerede medarbejdere og personligt vil jeg yde mit allerbedste for at Hospice Vendsyssel også fremover er et dynamisk hus med høj faglighed – til glæde for alle, ikke kun vores indlagte patienter og pårørende, men også med bidrag til det samfund, som omgiver os.