To af sygeplejerskerne på Hospice Vendsyssel har været med gennem alle 15 år. Det er Birte Møller Jensen og Elin Jakobsen. Det har været en dannelsesrejse både fagligt og menneskeligt. Et job, som kræver meget – og giver meget.
Både Birte og Elin havde lang erfaring som henholdsvis intensivsygeplejerske og hjemmesygeplejerske, da de for 15 år siden valgte at søge job på Hospice Vendsyssel. Det var et spring ud i noget forholdsvis nyt og en meget anderledes tankegang.
”Vi var næsten lidt forskrækkede, da vi skulle modtage den første patient, selv om vi havde masser af erfaring og en måneds intensiv træning forud for åbningen. Jeg skulle vænne mig til at være ved en seng igen og yde pleje. Men jeg kunne godt lide den tid og ro der var, til forskel fra den hektiske hverdag i hjemmeplejen,” siger Elin Jakobsen.
” Hospice var en ny tilgang til vores fag. Jeg skulle aflære en masse ting, såsom at måle blodtryk og vaske patienter på bestemte tidspunkter. Det var jo ikke det væsentlige her. Jeg skulle skifte fokus fra at helbrede til at lindre og pleje patienter, der netop er uhelbredelige,” siger Birte Møller Jensen og føjer til:
”Ret hurtigt fik Hospice Vendsyssel en stor donation på 1 mio. kr. Vores leder Birgitte Nielsens holdning var, at de mange penge bedst kom patienterne til gode, ved at blive brugt på uddannelse af personalet. Uddannelse har hele tiden været vægtet højt og de senere år, er der også blevet forsket meget i palliation, en viden som vi derved får adgang til og mulighed for at anvende i hverdagen.”
De to garvede sygeplejersker har gennem årene fået mange nye kolleger på Hospice Vendsyssel. De har videregivet deres erfaringer og samtidig modtaget nye ideer og viden fra de yngre kolleger. Det har været et godt samspil, hvor den røde tråd altid har været omsorgen for patienterne og de pårørende. Alle har arbejdet efter samme værdisæt, men på hver sin måde, alt efter hvilken person man er. Alle medarbejdere tager ejerskab til Hospice Vendsyssel. Det bringer personalet tættere sammen og giver et trygt arbejdsmiljø, hvor man også tør vise sine svagheder.
Læger og forskere udvikler hele tiden nye behandlingsmuligheder til patienter med livstruende sygdomme. Det er grundlæggende rigtig godt, men det kan også have en bagside ifølge hospice-sygeplejerskerne.
”De bedre behandlingsmuligheder giver ofte nogle lange, opslidende behandlingsforløb. Forløb som fortsætter mens patienterne er her, så de skal køres til undersøgelse og behandling flere gange om ugen. Det er nogle meget trætte patienter vi får, og mange af dem har desværre haft hårde oplevelser undervejs. Jeg savner lidt, at flere har modet til at tage samtalen om, hvad nu hvis den aktuelle behandling ikke virker. Den er svær, det erkender jeg, for der vil være et forventningspres fra både patienter og pårørende. Nogle klynger sig til håbet og andre vil ikke erkende situationens alvor. Men måske skal vi i den sidste fase af livet behandle de fysiske symptomer lidt mindre og i stedet lindre og hjælpe patienterne med de sjælelige problemstillinger, som mange kæmper med. Patienten kan derved få en god sidste tid med familien og endelig dø med fred i sindet,” siger Elin Jakobsen og Birte Møller Jensen.
Elin og Birte er enige om, at det har været 15 fantastiske år med Hospice Vendsyssel. Men det har også været hårdt ind imellem. Det tærer at være i sorgens og lidelsens rum. Man kan blive træt, og det skal tages alvorligt, ellers brænder man ud. Det er vigtigt at have et godt bagland, og så skal man, som en psykolog udtrykte det: ”Finde sin brakmark, hvor der absolut ingen ting sker”.
”Vi har fundet vores brakmark i naturen, hvor vi vandrer sammen og finder ro. Andre synger i kor eller laver andre ting, hvor tiden bliver underordnet og man får ro i sindet,” slutter Birte Møller Jensen og Elin Jakobsen.
9900 Frederikshavn