Ernæringsassistenterne Dorte Sørensen og Inger Christophersen, har været med siden Hospice Vendsyssel blev oprettet i 2008. Det var utroligt spændende, at være med til at starte noget helt nyt og her 15 år senere, går de stadig glade og tilfredse på arbejde.
Begge husker tydeligt den første arbejdsdag på Hospice Vendsyssel den 1. marts 2008. Arbejdspladsen fandtes faktisk slet ikke endnu. Den var først ved at blive indrettet i en del af plejehjemmet Kastaniegården, og det betød, at hele personalet mødte ind i Abildgaard Kirke til en måneds introduktion.
Arbejdet gik i gang, og vores fælles mål var, at skabe nogle rammer, så vores hospice kunne blive et rigtig rart sted at være, for både patienter, pårørende og for os.
Vi var alle uvidende om, hvordan det hele skulle foregå. Det eneste vi var sikker på var, at vi skulle gøre det absolut bedste for vores patienter og deres familier.
Begge husker også den første usikkerhed ved, at skulle gå ind på stuerne for at tale med patienter og pårørende. Noget af det de i dag fremhæver, som en af de fornemste opgaver.
I dag ved de begge, hvor værdifuldt og altafgørende kontakten med patienter og pårørende er. Derfor prioriterer de hver eneste dag at gå ”køkkenstuegang”. Det vil sige, at de besøger alle stuer, sætter sig ned og taler med patienterne og spørger ind til, om der er noget de kunne have lyst til, eller noget de slet ikke har lyst til.
Her på Hospice laver vi mad til den enkelte. Der er Ikke noget der er for stort eller for småt, målet er at imødekomme patientens ønske på bedste måde. Nogle gange er det bare en sodavandsis, andre gange lokale retter såsom kogt torskehoved.
Ofte har vi nogle helt særlige snakke om livretter, om mad hjemmefra, som man husker med glæde. Det giver gode minder – og dem samler vi på.
Begge fortæller også hvordan en simpel snak om mad kan give anledning til de svære snakke på stuen, f.eks. når pårørende oplever, hvordan deres kære langsomt holder op med at spise.
På tavlen i køkkenet står:
”Man dør ikke fordi man holder op med at spise. Man holder op med at spise fordi man skal dø”
En sætning der i dag giver så meget mening når man arbejder i et køkken, hvor døden har en stor plads.
Begge giver udtryk for, at det er med stor ydmyghed og taknemmelighed, at de får lov at være omkring patienter og pårørende i sorg, og noget de ikke vil undvære.
Det er dagligt en stor fornøjelse, at vi har mulighed for at kunne tilbyde mad til vores pårørende (mod betaling). Vi har dagens menu, som består af en varm ret med salat og en dessert til middag, og til aften, kan vi tilbyde en fin anrettet platte med smørrebrød, ost, grønt og lidt sødt.
Det føles enormt tilfredsstillende, at vi kan ta` hånd om hele familien. Der findes også køleskab på stuerene, hvor man er velkommen til selv at have mad i.
Da Hospice Vendsyssel efter fem år fik mulighed for at flytte i nyopførte bygninger på Suderbovej, oplevede Dorte og Inger, at der var en høj grad af medbestemmelse til at indrette køkkenet. Lige fra de første streger på papiret, til vi flyttede ind. Derfor har vi i dag et rigtig dejligt køkken med gode arbejdsforhold.
Vi fik også en flot spisestue, der den dag i dag stadig danner skønne rammer for samvær omkring måltider, for dem der ønsker det. Varmepladen på buffeten er i dag langt større, end hele vores bordkapacitet var, da vi startede.
I dag kan vi lave en rigtig flot anretning af vores mad, så maden kan serveres og spises med øjnene. Det har stor betydning, også for mennesker med lille appetit.
Vi må aldrig underkende hvor vigtig maden er for os danskere. MAD ER LIG MED HYGGE, selv i livets mest svære og meningsløse situationer, hvor vi må tage afsked med et menneske vi har kær. Der er så meget kærlighed og minder i mad, og derfor yder vi en stor indsats for at servere ”minde-mad”, dermed sagt tanker tilbage i eget liv.
Dorte og Inger fortæller også om, hvordan det kan påvirke én, at være så tæt på mennesker i sorg og hvordan det nogle gange rammer én lige i hjertet. Heldigvis er hele Hospice fyldt med gode kolleger på tværs af vores forskellige uddannelse og erfaring, som er her for hinanden. Både når livet gør ondt, og når vi bare griner sammen. Et fantastisk sted.
Vi har også supervision, som er en professionel samtale om dilemmaer og svære ting ved vores arbejde.
Begge udtrykker stor arbejdsglæde, selv når man bliver påvirket og det er vigtigt, for at kunne give vores patienter og pårørende det de har behov for.
Tænk at være så privilegeret i sit arbejdsliv, at få fem fantastiske år på et lille hyggeligt hospice med plads til fem familier, hvor vi begyndte som ægte pionerer og til i dag 15 år senere, hvor vi har udviklet os til at være super professionelle og højt specialiserede indenfor vores felt, og nu med plads til ni familier.
Så kan man da kun være glad i sit hjerte og i arbejdslivet, siger Dorte og Inger samstemmende.
9900 Frederikshavn